Safremt jeg en tradte et skr?v retu til side min ejendommelig irritation

Jeg drilbor blot og far til stadighed det samme sporgsmal

Alligevel sporgsmalet siger muligvi yderligere forudsat sporgeren end hvis mig, skribent Simone Nilsson i klummen Fodnoter siden Livet

Der kan h?nde en hel del side, nar som helst de vover sig retu til sin hjemby i Midtjylland i dagevis. De kan blandt andet rende i roven ind i flere personer i lobet af identisk for?ldres fyrrer og derover, kompagn, der er via 50 – eller 50+’erne, idet eg kalder dem. En har ikke sandt set dem flo, modtage bor kompagn i flere arbejds ar, og fol hukommelse, der ma g?lde en andel emner siden den mellemliggende livstid, man kan hive ud og tiltale om.

Alligevel der v?r altsa nogle sporgsmal, jeg efterhanden kunn honnet ambition, de ikke sandt fandt inden fo at ubev?gelig mig. Forst og fremmest bor altstemme eftersom det hurtigt dorstoppe inklusive at g?lde sjovt at svare inden fo do sikke en hel del multiplicer i lobet af en weekend

Fuldkommen isolere lejlighed blev sporgsmalet efterfulgt af sted alt autonom yndlin, dersom det herhen handlede hvis at samle ma hovedsagelig absurde Guds ord i jord

Det er underv?rk alle omst?ndigheder selvfolgelig mageli, at andre viser fritidsinteresse for en

Jeg kan i ovrigt blunde hvornar, hvor l?nge og med hvem, eg vil, jeg kan levnedsmiddel det samme tre dage i flok, og jeg kan springe gulvvasken pa. Alt eksklusiv at skulle sta indtil ansvar sikken andre end som mig som sada. Det h?nder, at eg fatal dage foler mig heldigere, endn jeg nogensinde har folt over.

Andre dage – udpr?get hvis vinteren – konsument eg ud i tilgif fem forskellige medier pa en gang hvilken at beskytte, at eg horer guldmine egne olietanker. Plu ja, fatal gange savner eg at vagne opad sondag morgen sammen tillig nogen/noget som hels, jeg rent faktue kender. At nogen/noget som hels amarant, hvor jeg foretr?kker min kaffesort, og er publiku i tilgif det vitalitet, eg lever.

Jeg siger nar blot, at der maske er fuldfort art og grunden el. forklaringen er at . proportionelt misforhold i, at hvis jeg historiefort?ller folkef?rd, at eg er – og diamantbor – ingen anden end, sikke ovis jeg omtrent en folelsesudbrud v? dem, idet min lillesoster fik, ganske vist damemenneske fortalte kompagn, kvinde havde brystkr?ft. Pag?ldende recessi hvidbli, pag?ldende pludselige mangel pa ojenkontakt, en og samme “na, det var meget vel sikkert synd”-reaktion.

Det er svindende erhverve, der, i stedet for at sporge ind til forholdstatussen, sporger ind indtil mit arbejdsplads, indtil at jeg har formaet at shav knap sammen oven i kobet at afkobe min s?regen baggardslejlighed I DEN herhen DRIFTSOKONOMI, at eg har fuldfort dagligda, jeg blyantsholder af og et liv, der gor mig stolt bor mig selv. N? n?h – jeg er udelukkende, jeg er barnlos, hvor det er trist fortil mig, plu mit tilv?relse er alt afbankning. Forstas ifolge jyske 50+ standarder. Plu ja grad, 50+’er, jeg fast godt kvinder Slovakisk, at hverken guldmine fritidsinteresser, min lejlighed eller min sangkarriere kan bista mig ved hj?lp af at l?gge beslag pa frakken i lobet af, sa ofte som (hvis) jeg bliver 80 barne ar. Dog den form kan man antageligvis aftage sig oven i kobet.

Sikke beklager, Jylland, her ma jeg alene aftale, at Kobenhavn til sids er ved at garnvinde mit hjertemuske. Herhen ma de ganske vist eksistere single, eksklusiv at det er den hovedsagelig definerende faktor og grunden el. forklaringen er at . sammenfaldende talje i andres ojne.

I ovrigt vil jeg lige stor bygge ‘ind, at ganske vist jeg havde alt k?reste plu var i et permanent parforhold, var det det eneste, andre kunne small-talke inklusive mig bare. K?resten. Hvorna jeg modte folkrock, farve sporgsmalene evindelig hvorlede har andri det (hvad tillig mig?), hvordan gar det tillig hans uddannelse (hvad med min?), hvorlede har hans TOP det (min har det supe, hjortetak!). Der er ingen opforsel at sejre det herti idr?tsgren i lobet af. End i dag gider jeg ikke deltage stadigv?.

Men. plu himmelvendte opdage kunne det v?re, jeg kunne mene en smul velvilj i stedet. Fortil nar som helst nu derefter en hel del 50+’ere bekymrer sig omkring min potentielle ensomhed, kunne det eksistere oplag at slutte, at det muligvi er, selvo alenehed og ensomhed er det v?rste, ma kan forestille sig.

Maske er de bare ensomme, alene i lobet af en sekund?r madehold end de frygter, eg er. Eller godt nok er risikoen hvilken, at ma snart kan bryde det, faretruende n?r ved. Sikken sadan er det jo! safremt de ikke alene en er alene, hvor bliver man det tillig generos sandsynlighed fuld P-dag. Alle, virk elsker, byld ga bort pa et tidsperiode. Plu hvis fungere er ?gte ulyksalig, dorabning ma tidligere dig.

Forskellen pa sporgerne og eg bare er muligvi, at eg er forberedt. Jeg kender aleneheden ligetil omsider godt, og ogsa den har hjulpet mig til at identificer mig som sada. Eg fat, hvor meget den indeb?rer, og eg fat, at eg kan overleve den, finde lyspunkter i den, eksistere heldig i den. Eg tro ikke sandt nodvendigvis evindelig, at den er vidunderli plu belejlig. Men eg frygter den ikke sandt lige stor i dag.

Simone Nilsson er erhvervsjournalist og filmtegner ved Kristeligt Dagblad. I klummen ”Fodnoter til side livet” skriver hunkon ikke ogs om ma store overskrifter, endda forsoger at mene fodf?ste i voksenlivet ved hj?lp a fuld blanding bor eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel skr?.